tirsdag den 22. november 2011

Røget ål med grøn røræg på ristet rugbrød



- 4 tynde skiver rugbrød
- En halv røget ål eller et stykke på ca. 15 cm
- 4 æg
- 0,5 dl fløde eller sødmælk
 - Lidt havsalt
 - 0,5 liter friske spinatblade eller ca. 250 g blandede friske skud som brændnælde m.m.
 - 1 spsk. smør
 - Drys: purløg eller ramsløg

Rens ålen. Skær kødet fra benene på hver side af ålen. Hiv skindet af og skær ålekødet i passende stykker.

Pisk æg med fløde eller mælk med en gaffel. Tilsæt salt, peber og grønt. Smelt smør på en pande. Hæld æggemassen på. Dæmp varmen og skrab forsigtigt i den stivnede æggemasse. Skrab fra bunden ind mod midten. Den må gerne være lidt blød og saftig. Læg røræg på tynde skiver ristet rugbrød. Kom stykker af røget ål ovenpå og drys fint hakket ramsløg eller purløg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hummerravioli med cremet hummersauce og dild

Sådan laver du hummerravioli – til 4-6 personer Selve hummerne 2 hummere 1 dusk dild 2-3 laurbærblade 5-6 peberkorn 1. Kom rigeligt v...