onsdag den 23. november 2011

Burgerboller


14 stk

5 dl lunkent vand
25 g gær
900 g hvedemel
75 g sukker
15 g havsalt
75 g blødt smør

Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud i, Tilsæt hvedemel, sukker og salt, og ælt det sammen. Ælt det bløde smør ind i dejen, og ælt den smidig i ca. 6-8 minutter på en røremaskine eller ved håndkraft. Lad så dejen ligge og hvile lunt ca. 1 time i skålen med et klæde over.

Vend dejen ud på et melet bord og del den i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke til en pølse og del hver pølse i 7 stykker. Rul hvert stykke til en bolle, dyp dem i lidt sesamfrø og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Sæt max. 7 boller per plade. Lad bollerne hæve i ca. 30 minutter.

Tryk så  en bageplade ned oven på bollerne, så de får den størrelse du ønsker og lad dem derefter hæve i yderligere 1 time.

Bag burgerbollerne ved 220 grader i ca. 12-14 minutter og afkøl dem på en bagerist.

Bollerne kan fryses og holder sig 1 måned på frost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hummerravioli med cremet hummersauce og dild

Sådan laver du hummerravioli – til 4-6 personer Selve hummerne 2 hummere 1 dusk dild 2-3 laurbærblade 5-6 peberkorn 1. Kom rigeligt v...